Artikler: Bliv klogere på dit kæledyr

Score5 (4 Stemmer)

Hvorfor bør jeg vaccinere min kat?

Katte bør vaccineres for at hjælpe med at beskytte dem mod mange meget smitsomme og infektiøse sygdomme.

Når en killing bliver født, giver moderen en vis immunitet videre til sine killinger gennem råmælk i modermælken, men denne beskyttelse er kun midlertidig, og den bedste måde at sikre din kat et langt og godt liv er at sørge for, at den via vaccination er beskyttet mod almindelige sygdomme.

Hvilke vaccinationer anbefales til min kat?

Det er vigtigt at tale med dyrlægen om dit kæledyrs livsstil. Faktorer såsom kontakt med andre dyr, indendørs versus udendørs, samt rejsetid og transittid er alt sammen noget, der påvirker din kats risiko for at blive udsat for sygdom. De fleste dyrlæger vil anbefale, at din kat beskyttes mod de mest almindelige sygdomme samt sygdomme, der spredes nemt, og som forårsager alvorlig sygdom. Dyrlægen kan også anbefale yderligere vacciner baseret på din kats risikofaktorer for andre sygdomme.

Hvor ofte skal min kat vaccineres for at hjælpe med at beskytte den mod sygdom?

I de fleste tilfælde får killinger 3 vaccinationer med 2-4 ugers mellemrum fra de er 6-8 uger gamle*. En årlig booster anbefales. Dyrlægen kan have specifikke anbefalinger til din kat baseret på dens livsstil og risikofaktorer. Kontakt dyrlægen, hvis du har spørgsmål om vaccination.

Teaser_banner_968x300px_kattekilling2.jpg

Hvordan reagerer katte på vaccination?

Vaccination foretages for at få kattens immunsystem til at bekæmpe infektion, hvis det skulle blive nødvendigt. Vaccinerede dyr kan godt blive syge, men sygdomsforløbet er ikke så kritisk. Kun raske dyr må vaccineres. Det er sjældent, at der ses bivirkninger i forbindelse med vaccination.


Efter vaccination ses ofte en hævelse på vaccinationsstedet. Denne bør ikke være øm og bør være væk efter en måned.

Sygdomme, som vaccination kan hjælpe med at beskytte mod

Ligesom vi mennesker udsættes vores katte for mange sygdomme i løbet af deres liv

FELIN LEUKÆMI

En smitsom og potentielt dødelig sygdom, som angriber immunsystemet. En kat, der allerede er smittet, vil ikke reagere på vaccination.
Tegn: En lang række kliniske tegn kan optræde hos en smittet kat, f.eks. sår i mundhulen, feber, vægttab og blodmangel. Infektionen medfører en hastig forværring af sundhedstilstanden.

KATTEINFLUENZA (felin viral rhinotracheitis og felin calicivirose)

En ekstremt almindelig, meget smitsom og ubehagelig sygdom, der i værste fald kan være dødelig for både killinger og ældre katte.
Tegn: Snot efter nysen, hoste, løbende øjne, hængende øjenlåg, sår i mund og næse, appetittab.

FELIN ENTERITIS (felin panleukopænivirus)

Angriber de hvide blodlegemer, hvilket reducerer immuniteten over for andre sygdomme. Relativt ualmindelig i Danmark, men meget smitsom og potentielt dødelig. Kan overføres uden direkte kontakt med andre katte.
Tegn: Det mest almindelige symptom er svær mave-tarmbetændelse - opkastning og diarré, som forårsager dehydrering og nedtrykthed.

Vaccinationsprocedure

Katte bør basisvaccineres, hvilket foregår ved at katten (enten killing eller voksen kat) vaccineres 2 gange med 3-4 ugers mellemrum. Derefter skal der gives en årlig revaccination for at holde antistofniveauet højt og dermed fortsat forebygge mod sygdom.

katteprodukter-968x300.jpg

Hvilke katte er særligt udsatte?

Alle katte bør beskyttes mod virussygdomme ved vaccination, men der er nogle katte, der er mere udsatte end andre. Risikoen for smitte er generelt større hos katte, der kommer udendørs, da de derved møder ikke-vaccinerede katte.

Katte der lever tæt sammen, som for eksempel på internater, pensioner og hos opdrættere, er også udsat for et større smittetryk.

Indekatte kan smittes med for eksempel katteinfluenza gennem luften, også selvom de ikke har direkte kontakt med andre katte. Mennesker kan fungere som smittebærere, hvis vi har været i kontakt med katte som enten er raske smittebærere eller syge katte.

Killinger

I den første tid efter fødslen er killingen beskyttet af antistoffer, som den får gennem mælk fra moderen (forudsat at moderkatten er velvaccineret). Når beskyttelsen aftager, skal killingen til selv at danne antistoffer, hvilket bedst sker via vaccination. Killinger kan vaccineres fra 8 ugers alderen. Der vaccineres mindst 2 gange med 3-4 ugers mellemrum.


Beskyttelsen skal holdes ved lige med årlige revaccinationer.

Tal med dyrlægen for at få yderligere oplysninger om, hvordan du beskytter din kat mod potentielt dødelige sygdomme.

Ofte stillede spørgsmål om vaccination af katte og hunde
  • Hvis mit kæledyr bliver sygt, vil det så kunne kureres med en vaccination?

    Nej. Vaccination er en forebyggende foranstaltning, ikke en behandling. Din hund eller kat skal være rask på det tidspunkt, hvor vaccinationen gives. Hvis dit kæledyr er diagnosticeret med en af de sygdomme, der er nævnt på vaccinationssiden, skal du kontakte dyrlægen for at drøfte en vaccinationsplan.

  • Hvad sker der, hvis min hund eller kat ikke får sin årlige vaccination?

    Vaccinedoser er udviklet til at give dit kæledyr maksimal beskyttelse under forudsætning af, at det får en regelmæssig boostervaccination. Selv om der er et vist spillerum i forhold til "overlappende beskyttelse", reduceres vaccinens beskyttelse med tiden, hvilket øger din hunds infektionsrisiko. Det kan således blive nødvendigt at genoptage din hunds primære vaccinationsprogram.

  • Gør det ondt at blive vaccineret?

    Nogle kæledyr mærker ikke noget, mens andre kan mærke et lille prik. Men det varer ikke længe, og efter at du har nusset den lidt, vil hunden have glemt alt om det. Det vil også være betryggende for dig at vide, at din kat eller hund er beskyttet mod at pådrage sig nogle virkelig alvorlige sygdomme.

  • Har mit kæledyr brug for beskyttelse mod rabies?

    Danmark er heldigvis fri for rabies (hundegalskab), så hvis dit kæledyr er hjemmehørende i Danmark, er det ikke nødvendigt med vaccination mod rabies. Tal med dyrlægen, hvis du har planer om at tage din hund eller kat med til udlandet.