Artikler: Bliv klogere på dit kæledyr

Score5 (5 Stemmer)

Hvorfor bør jeg vaccinere min hund?

Hunde bør vaccineres for at hjælpe med at beskytte dem mod mange meget smitsomme og infektiøse sygdomme.

Når en hundehvalp bliver født, giver moderen en vis immunitet videre til sine hvalpe gennem råmælk i modermælken, men denne beskyttelse er kun midlertidig, og den bedste måde at sikre din hund et langt og godt liv er at sørge for, at den via vaccination er beskyttet mod almindelige sygdomme.

Skal min hund vaccineres, selvom den ikke er sammen med andre hunde?

Der findes en række meget smitsomme sygdomme, som hunde kan komme i kontakt med via andre dyr eller deres omgivelser. Nogle forårsager alvorlig sygdom, som i værste fald kan være dødelig.
Alle hunde bør vaccineres mod de fire ”væsentligste” sygdomme, dvs. hundesyge,  hundeadenovirus, hundeparvovirus og kennelhoste, da de forekommer i Danmark.

Hvilke vaccinationer anbefales til min hund?

Det er vigtigt at tale med dyrlægen om dit kæledyrs livsstil. Faktorer såsom kontakt med andre dyr, indendørs versus udendørs, samt rejsetid og transittid er alt sammen noget, der påvirker din hunds risiko for at blive udsat for sygdom. De fleste dyrlæger vil anbefale, at din hund beskyttes mod de mest almindelige sygdomme samt sygdomme, der spredes nemt, og som forårsager alvorlig sygdom. Dyrlægen kan også anbefale yderligere vacciner baseret på din hunds risikofaktorer for andre sygdomme.

Hvor ofte skal min hund vaccineres for at hjælpe med at beskytte den mod sygdom?

I de fleste tilfælde får hvalpe 3 vaccinationer med 2-4 ugers mellemrum fra de er 6-8 uger gamle. En årlig booster anbefales. Dyrlægen kan have specifikke anbefalinger til din hund baseret på dens livsstil og risikofaktorer. Kontakt dyrlægen, hvis du har spørgsmål om vaccination.

Hvor er min hund mest udsat?

Kort sagt, overalt! Sygdomme kan være luftbårne eller i omgivelserne, så selv hunde, som ikke har direkte kontakt med andre hunde, kan blive smittet. Steder, hvor mange hunde er samlet, vil ofte kun acceptere hunde, der er vaccineret, for at beskytte alle hundene – inklusive din. Din hund kan blive nægtet adgang, hvis du ikke kan fremlægge dokumentation for vaccination.
Vaccination bør være påkrævet, hvis du overvejer at tage din hund med til et af følgende steder:

  • Hundepensioner
  • Hundeudstillinger
  • Lydighedstræning
  • Agilitytræning
  • Hvalpesocialisering
  • Hundegrupper

Teaser_banner_968x300px_hundehvalp_2.jpg

Sygdomme, som vaccination kan hjælpe med at beskytte mod

Hvad kan din kat beskyttes mod?

HUNDESYGE (D)

En potentielt dødelig virus, hvor yngre hunde er i risikogruppen - navnlig i større byer. Overført via direkte kontakt med spyt fra en smittet hund via host og nys. Hundesyge kan også overføres via kontakt med inficeret urin.
Tegn: Kliniske tegn omfatter hoste, opkastning, løbende næse/øjne, appetittab og diarré. Senere kan der forekomme hosteanfald.

HUNDEHEPATITIS (H)

En potentielt dødelig virus, som beskadiger leveren. Hunde under et år har størst risiko. Hepatitis overføres via kontakt med kropsvæsker såsom blod, urin, afføring, spyt og næseflåd.
Tegn: Opkastning, blege gummer, meget høj temperatur, appetittab, mavesmerter, diarré. Huden kan blive gullig, efterhånden som sygdommen udvikler sig.

HUNDEPARVOVIRUS (P)

Ofte dødelig og ekstremt hårdfør virus, der kan forblive i omgivelserne i flere år. Overføres via afføring og kan transporteres via skosåler.
Tegn: Hastig forværring af sundhedstilstand, opkastning, nægter at spise og drikke, hurtig dehydrering, mavesmerter, blodig diarré.

KENNELHOSTE (bordetella bronchiseptica og parainfluenza)

Meget smitsom luftbåren sygdom, der ofte overføres i omgivelser som f.eks. hundepensioner og i forbindelse med hvalpetræning.
Tegn: Svær afkræftelse. Vedvarende og kraftig hoste, ofte efterfulgt af  opkastning. Kliniske tegn kan forekomme op til 10 dage efter smitte, og en hund kan smitte andre hunde i nogle uger efter, at den er blevet rask.

Den bedste beskyttelse mod og forebyggelse af disse infektionssygdomme hos din hund er vaccination.

Tal med dyrlægen for at få yderligere oplysninger om, hvordan du beskytter din hund mod potentielt dødelige sygdomme.

Ofte stillede spørgsmål om vaccination af katte og hunde
  • Hvis mit kæledyr bliver sygt, vil det så kunne kureres med en vaccination?

    Nej. Vaccination er en forebyggende foranstaltning, ikke en behandling. Din hund eller kat skal være rask på det tidspunkt, hvor vaccinationen gives. Hvis dit kæledyr er diagnosticeret med en af de sygdomme, der er nævnt på vaccinationssiden, skal du kontakte dyrlægen for at drøfte en vaccinationsplan.

  • Hvad sker der, hvis min hund eller kat ikke får sin årlige vaccination?

    Vaccinedoser er udviklet til at give dit kæledyr maksimal beskyttelse under forudsætning af, at det får en regelmæssig boostervaccination. Selv om der er et vist spillerum i forhold til "overlappende beskyttelse", reduceres vaccinens beskyttelse med tiden, hvilket øger din hunds infektionsrisiko. Det kan således blive nødvendigt at genoptage din hunds primære vaccinationsprogram.

  • Gør det ondt at blive vaccineret?

    Nogle kæledyr mærker ikke noget, mens andre kan mærke et lille prik. Men det varer ikke længe, og efter at du har nusset den lidt, vil hunden have glemt alt om det. Det vil også være betryggende for dig at vide, at din kat eller hund er beskyttet mod at pådrage sig nogle virkelig alvorlige sygdomme.

  • Har mit kæledyr brug for beskyttelse mod rabies?

    Danmark er heldigvis fri for rabies (hundegalskab), så hvis dit kæledyr er hjemmehørende i Danmark, er det ikke nødvendigt med vaccination mod rabies. Tal med dyrlægen, hvis du har planer om at tage din hund eller kat med til udlandet.