Bliv klogere på hud og pelsproblemer
I Danmark bruger vi hvert år millionbeløb på produkter til hudpleje.
Mængden og tidsforbruget vi dedikerer til hudcremer og pleje viser, at der er en generel forståelse for, hvor vigtigt det er at passe på vores hud.
Så hvorfor glemmer så mange kæledyrsejere også at tage hensyn til deres kæledyrs hudsundhed?
Tør, irriteret eller fedtet hud kan føre til smertefulde problemer. Når huden begynder at rødme og tørre ud, begynder den også at klø. Konstant kløe fører til rifter i huden og kan medføre ændringer i dit kæledyrs adfærd og alvorlige hudsygdomme.
I denne artikel finder du svar på:
Hudlidelser er et udbredt problem hos både hunde og katte. Der kan være mange årsager til tilstande såsom kløe og hudirritation, bl.a. allergi, forstyrrelser i hudens naturlige balance, infektioner og lignende.
Typiske tegn på hudproblemer er:
At bekæmpe hudproblemer efter at de er opstået, kan være en hård proces. Derfor anbefaler dyrlæger regelmæssig forebyggende pleje.
Hvilken rolle spiller huden for dit kæledyrs sundhed?
Huden er dit kæledyrs største organ, og den spiller en afgørende rolle for både hundes og kattes helbred. Optimal hudsundhed er med til at sikre dit kæledyr:
5 TIPS TIL SUND HUDPLEJE
At pleje dit kæledyrs hud og holde den sund er det rette valg. Men hvad skal der til for at sikre dit kæledyr en sund og robust hud?
1. Hud og kost hænger sammen
Det foder du giver din hund eller kat, har en kraftig indvirkning på huden og pelsens sundhed.
Dit kæledyrs hud består af flere lag hudceller, der kan betegnes som murstenene i kæledyrets hud. Lipidlaget (ceramider, kolesterol og fedtsyrer) udgør hudens mørtel.
Ligesom at mursten og mørtel af god kvalitet resulterer i en robust væg, afføder stærke hudceller og et sundt lipidlag en robust hudbarriere.
Dårlig eller mangelfuld kost resulterer i et svækket fundament, hvor der kan opstå skader, infektioner og hudlidelser. Dårlig kost kan omfatte foder med proteinkilder af lav kvalitet, mangel på sunde fedtstoffer eller en utilstrækkelig mængde vitaminer og mineraler.
Op til 35 % af dit kæledyrs daglige proteinindtag er dedikeret vedligeholdelse af hud og pels. Det bør derfor udgøre størstedelen af dit kæledyrs kost.
Læs mere om hvorfor protein er vigtigt for dit kæledyr
2. Pelspleje og børstning
Regelmæssige plejesessioner med børstning sørger ikke blot for fjerne sammenfiltring og snavs fra pels og hud, men gør det også muligt at tjekke dit kæledyrs hud efter i dybden.
Forsøg 1 gang om ugen at sætte tid af til at børste dit kæledyr grundigt, og tjek huden for loppebid, udtørrede områder, sår og knopper.
Hold også øje med udslæt, rødmen eller områder, hvor dit kæledyr er ved at miste pelsen. Opdages hudproblemer tidligt, kan behandlingstiden ofte forkortes betydeligt.
3. Vask dit kæledyr ofte
Mennesker er villige til at gå langt inden for hudpleje. I mellemtiden vasker mange dyreejere kun deres kæledyr, når det er absolut nødvendigt.
For at vedligeholde din hunds pels og hud anbefaler dyrlæge Ayoe Klingenberg Hansen, at du vasker dit kæledyr mindst 1 gang om måneden og efter behov: Tilbringer din hund det meste af sin tid udendørs, bør den vaskes oftere end en hund, der tilbringer størstedelen af sin tid på en sofa.
Hemmeligheden bag en sund og nyvasket pels er at vaske hunden ad to gange. Første gang hurtigt, for at få det værste af skidtet væk. Anden gang skal du lade shampooen sidde længe nok til at virke og så skylle hunden ordentligt.
Læs mere om korrekt vask og valg af shampoo til dit kæledyr i Ayoe Klingenberg Hansens blogindlæg: "Dyrlægens guide til vask og valg af hundeshampoo".
Til hurtig vask, eller som alternativ til hunde og katte, der ikke kan lide at blive vasket, anbefales en god tørshampoo. Det er ligeledes en god måde at opfriske pelsen, mens du er på farten.
Sådan vælger du den rette tørshampoo
4. Pas på fugtigheden!
Vandtab gennem hudbarrieren er en vigtig indikator for hudens sundhed. Hvis dit kæledyr udvikler hudproblemer, så hudbarrieren svækkes, kan huden miste fugt og blive mere tør og irriteret. Derfor spiller fugtighed en vigtig rolle for hudens generelle sundhed.
Undersøg dit kæledyrs hud og trædepuder for tørre områder og revner. Trædepuderne bør være elastiske og lette at manipulere med fingerspidserne, uden at huden krakelerer. Er poterne eller snuden tør, men resten af huden i god stand, kan der være tale om lokal tørhed. Dette kan modvirkes ved anvendelse af produkter, der indeholder lipider til pleje af tør hud, såsom Allerderm Spot-On.
Har dit kæledyr generelle problemer med tør og irriteret hud, anbefales fugtighedssprays eller kosttilskud med Omega-3, Omega-6 og vitamin E, der genopbygger hudbarrieren indefra.
5. Genkend tegn på hudsygdom
Selv regelmæssig hud- og pelspleje beskytter ikke 100 % mod hudproblemer og hudsygdomme.
Oplever du at din hund eller kat har rød, kløende eller irriteret hud? Så se vores sortiment af hudartikler for mere info.
Læs også:
3 hudsygdomme du bør kende Har din hund kløe?
Allergi
Allergi er en reaktion i immunforsvaret over for ufarlige stoffer.
Allergiske hunde og katte har lettere ved at få infektion med bakterier og svampe. De har også lettere ved at få øreproblemer, da huden i øregangen også kan være følsom.
Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom og beskytter dit kæledyr med ekstra pleje målrettet allergikere og minimerer de allergiske stoffer i omgivelserne.
Hvis du bemærker, at din hund gentagne gange slikker eller bider sine poter eller bestemte områder på kroppen, kan det være tegn på kløe og hudirritation som følge af allergi. Andre symptomer er rysten på hovedet, gnidninger med hovedet eller irriterede øjne, der løber i vand eller er røde.
Det næste du skal gøre er at opsøge din dyrlæge, som kan hjælpe med at stille en eventuel diagnose. Der er flere metoder. Typisk starter man med at gennemføre en eliminationsdiæt. Den kan afgøre, om der er stoffer i foderet, som din hund er overfølsom overfor. Din hund kan også være allergisk over for stoffer i omgivelserne. Nogle af de mest hyppige er husstøvmider og pollen. Det kan dyrlægen give dig svar på med priktest eller blodprøve. Hvis din hund er allergisk over for bestemt stoffer, kaldes de for allergener.
Nej. Alle hunde kan udvikle allergi. Hvis din hund har allergi, kan du dog gøre meget for at mindske generne.
Det er vigtigt, at du:
Alle hunde kan udvikle allergi på ethvert tidspunkt i sit liv. De fleste udvikler dog allergi mellem deres 1 og 4 år. Nogle allergier er nedarvet.
Er din hund arveligt disponeret for allergi, bør du allerede fra tidlig alder have fokus på forebyggelse af allergi.
Både stoffer i omgivelserne og foder kan forårsage reaktion. Derudover er både arv og miljø afgørende for om hunde eller katte udvikler sygdom eller ej.
Nogle racer rammes oftere af allergi og hudlidelser end andre. Totalt regner man med, at hver 5. hund har en hudlidelse og at cirka hver 10. hund udvikler allergi mod stoffer i omgivelserne. Dertil kommer de hunde, der er genetisk disponerede.
Nogle hunde er født med allergi og andre udvikler det senere.
Allergiske reaktioner synes at være særlig udbredt hos Terriere, Settere, Retrievere og racer som Mops og Bulldogs.
Der er mange gode muligheder for at lindre din hunds symptomer på allergi. Du kan booste din hunds hudbarriere og immunforsvar ved hjælp af spot-on lotion, kosttilskud og foder, der er specialudviklet til allergikere. Du kan også vaske din hund med shampoo, der lindrer kløe og beskytter mod hudinfektion.
Ja. Allergiske reaktioner er særlig udbredte hos Terriere, Settere, Retrievere og racer med flad næse som eksempelvis Mops og Bulldogs.