Hvad har din hvalp brug for og hvordan vælger du det rette foder? Find ud af alt om ernæring for hvalpe
Hvalpefoder og ernæringsbehov
I løbet af de første 18 år af dit liv, vokser du som menneske indtil du opnår ca. 20 gange din egen fødselsvægt.
Hvalpe har helt særlige behov og det gælder ikke mindst, når det kommer til foder. For mens vi mennesker når omkring 20 gange vores fødselsvægt i løbet af de første 18 leveår, kan en stor hunderace vokse op til 80 gange sin fødselsvægt – og det på bare 18-24 måneder.
Små racer vokser endnu hurtigere og er ofte fuldt udvoksede allerede efter 6-8 måneder. Så det giver god mening, at hvalpefoder skal kunne mere end bare mætte: Det skal give kroppen brændstof til en ekstrem vækst, samtidig med at det beskytter knogler, led og organer undervejs.
Forstå hvalpens vækst
En hvalps vækstperiode er opdelt i to dele, hvor hovedparten af væksten sker i den første fase.
Væksten i hvalpealderen foregår i to faser. Første del er den hurtigste - her skyder hvalpen i vejret og lægger hurtigt på i vægt. Anden fase er langsommere og afsluttes først, når hunden er fysisk moden.
Jo større hund, desto længere varer vækstperioden - og desto vigtigere er det at holde øje med vægtudviklingen undervejs.
For hurtig eller for voldsom vægtøgning i hvalpealderen kan øge risikoen for alvorlige helbredsproblemer, som f.eks. led- og knoglesygdomme.
👉 Vejer du din hvalp hver 14. dag og sammenholder med en vækstkurve tilpasset dens race eller størrelse, kan du tidligt spotte, om væksten er sund. Din dyrlæge kan hjælpe med at finde den rigtige kurve og tolke resultaterne - alternativt kan du finde mange kurver online.
Hvorfor er det rette så vigtigt for din hvalp
I løbet af den første hurtige og intense vækstperiode, har hvalpe meget specifikke ernæringsbehov. Derfor har de brug for et KOMPLET og AFBALANCERET foder til hvalpe.
"Komplet" betyder, at foderet indeholder alle de essentielle næringsstoffer, din hvalp har brug for:
Højkvalitets animalsk protein, der understøtter vækst af muskler, knogler og immunforsvar
Calcium og fosfor i korrekte mængder og forhold for sund knogleudvikling
Fibre, der fremmer en sund fordøjelse
Essentielle fedtsyrer til energi, hud og pels, samt udvikling af hjerne og hjerte
"Afbalanceret" betyder, at alle næringsstoffer er til stede i de rette mængder – ikke for lidt, ikke for meget.
Ubalance i hvalpens kost kan betyde:
Sådan vælger du det rette foder til din hvalp
Hvalpens behov ændrer sig undervejs i vækstfasen - og derfor bør dens foder også gøre det.
Hos Virbac har vi udviklet VETERINARY HPM® hvalpeserien, så du kan støtte din hvalp i hver fase af dens udvikling:
VETERINARY HPM® Baby Dog - til hvalpe i den tidlige, intensive vækstfase
Rigt på energi, protein og mineraler, så hvalpens hurtige vækst får optimale betingelser. Foderet er desuden skånsomt for det umodne fordøjelsessystem og støtter et velfungerende immunforsvar.
VETERINARY HPM® Junior Special - til unghunde i den sene vækstfase
En højprotein-, lavkulhydratformulering, der passer til mellemstore og store racer. Hjælper med at stabilisere væksten, samtidig med at det understøtter udviklingen af hjerne, organer og led.
Hvor meget foder din hvalp skal have afhænger af dens alder, race og aktivitetsniveau. Derfor vil den ideelle fodermængde ændre sig, efterhånden som din hvalp vokser. Producentens anbefalinger på hvalpefoderpakningen kan tjene som en vejledning, men det er også klogt at overvåge din hvalps vækstkurve for at se, om du behøver at justere dens foderindtag. Du kan på alt Virbac foder se den anbefalede mængde på posen, eller her på hjemmesiden under produktets informationsside.
Hvis du har spørgsmål, tvivl eller bekymringer, er det altid bedst at tjekke med din dyrlæge.
For mange unge hvalpe anbefales det at opdele deres daglige foderindtag i fire små måltider. Mellem 3-6 måneders alderen, kan måltider deles op i tre. Derefter kan mængden reduceres til to måltider mellem 6-9 måneder.
En regelmæssig tidsplan hjælper med at fremme sunde fodervaner og modvirke kræsenhed hos hvalpe. Fodr din hvalp med samme mængde foder på samme tidspunkt hver dag og fjern skålen efter 15-20 minutter.
For større racer kan du begynde at fodre med tørfoder omkring 9-10 ugers alderen, mens du bør vente til omkring 12-13 uger for mindre racer.
Nej, det anbefaler vi ikke. Foder til voksne hunde indeholder ikke nok energi til hvalpe, som har brug for omkring dobbelt så mange kalorier som en voksen hund af samme race, for at kunne vokse normalt. Og da voksne hunde er færdige med at vokse og udvikle sig, indeholder deres foder ikke den samme vækstfremmende ernæring, som hvalpefoder gør.
For at give din hvalp den bedste start, er det vigtigt kun at fodre den med komplet og afbalanceret hvalpefoder, der er skræddersyet til dens livsstadie.
I de senere år er alternative diæter, såsom hjemmelavet mad, vegetarisk foder og råt kødfoder blevet mere populære. Dog er disse diæter ikke altid velegnede til hunde, især ikke voksende hvalpe.
Hjemmelavede foderdiæter, medmindre de er anbefalet af en dyrlæge og fulgt korrekt, kan føre til næringsmangel hos hvalpe og forårsage langsigtede helbredsproblemer. Råt kød indeholder ikke nok calcium og fosfor til korrekt knogleudvikling hos hvalpe, og de mineraler de har brug for, er ikke til stede i de korrekte forhold. Derudover har hunde brug for essentielle næringsstoffer, som kun kan leveres af animalsk protein, og vi anbefaler derfor ikke en vegetarisk eller vegansk diæt.
Den bedste måde at sikre, at din hvalp får den ernæring, den har brug for, i de korrekte mængder, er at købe et komplet og afbalanceret foder, der er formuleret til dens specifikke livsstadie.
Hvis din hvalp er sund og spiser et komplet og afbalanceret hvalpefoder, er dens vitamin- og mineralbehov sandsynligvis opfyldt. Hvis du overvejer at give din hvalp et kosttilskud, tjek da først med din dyrlæge.