Din kat er blevet neutraliseret…

Når din kat er blevet neutraliseret, er den i risiko for at tage på i vægt. Hvad nu med fodring??

HVORFOR TAGER KATTEN PÅ?

► Din kat har efter neutralisering tendens til at spise mere, selvom dens energibehov aftager med 30%1.

► Risikoen for vægtøgning hos din kat er 3 gange så høj efter neutralisering.

► Risikoen for vægtøgning er dobbelt så stor hos hankatte end hos hunkatte2.

► På kun to måneder, kan en kat på normalt 4 kg tage op til 2 kg på. Det svarer til 35 kg for en mand på 70 kg2.

► Sundhed og trivsel af din kat er direkte relateret til vedligeholdelse af ideel kropsvægt.

1. Hoenig M, Ferguson DC. Effects of neutering on hormonal concentrations and energy requirements in cats. J Am Vet Med Assoc 2002; 63:634-639.
2. Harper EF, Stack DM, Watson TDG, et al. Effects of feeding regimens on body weight, composition and condition score in cats following ovariohysterectomy. J Small Anim Pract 2001; 42: 433-438.

 


1. Hvad gør du?

Vælg et foder med:

  • Færre kilokalorier: 

    Fordi det er vigtigt for at opretholde en passende rationsstørrelse, for at undgå frustration og tiggeri.
  • Højt protein indhold og lavt indhold af stivelse: 

    - Fordi protein giver bedre mæthed
    - Fordi protein hjælper til at bevare muskelmasse
    - Fordi din kats krop bruger energi på at fordøje protein

... Og smager godt, når man er kat!

 


2. Hold øje med den daglige fodermængde

Mængden af foderpiller, som du giver din kat hver dag, bør afmåles omhyggeligt.

Ikke alle katte får de samme fordele ud af deres kost. En standardmængde passer ikke nødvendigvis til hver enkelt kat, og mængden skal derfor tilpasses.

HPM_virbac_cat_neutr_2.pngTænk desuden på, at hvis du baserer fodermængden på din kats nuværende vægt, og den allerede er overvægtig, kan den blive svært overvægtig på nogle få måneder!

Derfor er det meget vigtigt at beregne fodermængden ud fra kattens idealvægt. Bed dyrlægen om at vurdere, hvor meget foder din kat bør få for at dække dens nye behov. Fodermængden skal evalueres (og muligvis justeres) i forhold til ændringer i din kats vægt og fysiske form.

Vi anbefaler evaluering en gang om måneden. Afmål omhyggeligt fodermængden med et målebæger hver dag. Du kan også vælge at veje foderet på en køkkenvægt for at være helt sikker på nøjagtigheden. På lang sigt har nogle få ekstra gram foder hver dag en stor indvirkning på kaloriebalancen.

 


3. Din kats daglige foderration

Afmål den daglige foderration om morgenen, men fordel den over mange måltider i løbet af dagen.

Din kats natur er, at spise mange små hyppige måltider.

  • Placér bitte små portioner af den daglige ration flere steder i hjemmet, når du fodrer.
     
  • Du kan med fordel stille foderet i forskellige niveauer (en skål på en hylde, en anden i vindueskarmen, tredje på gulvet osv.). På denne måde stimulerer du både kattens jagtinstinkt samt opfordrer den til at motionere.

 


4. Sådan passer du bedst på din kat

  • Afmål eller endnu bedre vej foderrationen hver gang.

    Små ændringer har stor betydning for din kat, fordi den er lille og oven i købet har fået lavere stofskifte.
     
  • Gør det til en vane at veje din kat ofte.

    Spørg hos din dyrlæge, hvis du mangler tips til hvordan.

 


HPM_kat_silhuet.png5. Tjek om din kat er overvægtig

Observér din kats silhuet og stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Kan jeg let mærke min kats ribben, når jeg mærker efter med mine fingerspidser?
     
  • Når jeg ser på min kat oppefra, er taljen så markeret?
     
  • Hvis jeg kigger på min kat fra siden, er maven så fin slank?

Hvis du kan svare nej til mere end et af spørgsmålene anbefaler vi, at du booker tid hos din dyrlæge.

 


6. Foderaktivering

HPM_virbac_cat_3.pngFoderaktivering er ikke kun til hunde - din kat kan også lære det! Med foderaktivering undgår du overvægt og uhensigtsmæssigt adfærd.

Det er en god ide at opfordre din kat til at motionere ved at lege.

Find det legetøj som får din kat til bevæge sig.

Vi anbefaler at have et ”lager” af 15 - 20 forskellige stykker legetøj.

Giv din kat nogle få at lege med ad gangen. Byt dem ud jævnligt, så det bliver ved med at være sjovt for katten.

TIP: Tag billeder, så du kan følge din katsvægt. Observerer du ændringer, anbefaler vi, at du deler ændringerne med din dyrlæge.

 


7. Begræns din kats kalorieindtag

Efter neutralisering reduceres energibehovet med 25-30%1.

HPM_virbac_kattefoderpose.pngDet kan ikke anbefales blot at reducere den sædvanlig mængde foder, du giver til din kat. Den kan blive meget frustreret over at få betydeligt mindre mad og begynder snart at tigge om mere mad.

Desuden kan en væsentlig kostbegrænsning også udsætte katten for ernæringsmæssigt underskud. Den skal have alle de nødvendige næringsstoffer, der er afgørende for dens sundhed, i tilstrækkelige mængder.

Derfor er det bedre at give din kat et foder, der er tilpasset dens nye behov, umiddelbart efter neutralisering. Du kan endda gå over til det nye foder et par dage før indgrebet for at undgå at forårsage din kat unødigt stress som følge af en kostændring, mens den kommer sig. Et foder, der er særligt udviklet til steriliserede eller kastrerede katte, tilfører færre kalorier, mens det stadig er muligt at give en tilstrækkelig fodermængde. Denne type foder har generelt et lavere fedtindhold end almindeligt vedligeholdelsesfoder for at reducere energikoncentrationen.

1. Hoenig M, Ferguson DC. Effects of neutering on hormonal concentrations and energy requirements in cats.
J Am Vet Med Assoc 2002; 63:634-639.

Foderforslag til din neutraliserede kat

ADULT CAT - Foder til voksne katte

Læs mere

JUNIOR CAT - Foder til ungkatte

Læs mere