10/03/2019 - Virbac Artikler
Balou skal tabe 5 kilo (Del 2)
Kan det virkelig lade sig at gøre at tabe en tredjedel af sin vægt? Det er ikke desto mindre den udfordring, som en 9-årig King Charles Cavalier nu står overfor. Læs første del af ny serie.
Det lyder egentlig som den rene idyl at være Balou.
Den niårige King Charles Cavalier lever på plejehjemmet De Gamles Hjem i Glamsbjerg. Et liv med masser af ro og opmærksomhed.
Det sidste har der dog været lige vel rigeligt af, da den ofte bliver udtrykt gennem en rundhåndet mængde af godbidder.
”Balou har været en fast patient på dyrehospitalet gennem flere år og altid med overvægt i svingende grad. Men da han for nylig fik konstateret en hjertelidelse, blev det presserende at få styr på vægten, fordi de ekstra kilo belaster kredsløbet,” fortæller dyrlæge Mogens Brix fra DyrlægeRingen.
Beboerne går sammen om at redde Balou
Hjertelidelsen er Balou nu i medicinsk behandling for. Nu er det tid til en livsstilsændring:
”Ja, det lyder måske mærkværdigt at bruge ordet livsstil, når vi taler om kæledyr. Det er dog præcis, hvad der influerer på Balous og mange andre kæledyrs helbred. Adfærd er en afgørende faktor i forbindelse med overvægt,” siger Mogens Brix.
Efter råd fra dyrlægen har leder Susanne Brauer-Christiansen nu indført en ny regel på plejehjemmet i samråd med alle beboere:
”Balou udgør en stor del af beboernes livskvalitet. Mange græd også, da de hørte, at det er livstruende for Balou, hvis han ikke taber sig. Derfor har alle sagt ja til, at det er slut med at give småkager, godbidder og rester fra maden. Vi har ikke tænkt på, at det var vigtigt med en politik omkring godbidder. Omvendt løber det jo op med ekstra kalorier, når mange hænder giver mange godbidder i løbet af en dag.”
Balou er svært overvægtig
Vægten siger 15 kilo, hvilket er fem kilo for mange ifølge dyrlægen. Balou er med andre ord i kategorien svært overvægtig. Derfor skal der en målrettet indsats til, hvis de overflødige kilo skal væk.
”Vi har gode erfaringer med slankefoderet W1 fra Virbac, som vi nu har sat ham på. Først og fremmest fordi, han elsker smagen. Det kan være en stor udfordring at få hunde til at spise en slankekost, fordi de enten ikke kan lide det eller bliver trætte af det. Resultatet bliver derfor ofte, at ejerne tilsætter en eller anden form for topping, som blokerer den ønskede effekt,” forklarer Mogens Brix.
Kontrolvejning hver måned
Sammen med den nye kostpolitik har dyrlægen aftalt med plejehjemmet, at Balou skal have daglig motion og komme til kontrolvejning hver måned. Motionen hjælper pårørende til beboerne med.
”Jeg forventer, at vi kan få Balou ned på sin idealvægt på ti kilo på et halvt år. Måske før. Men jeg vil hellere have et stille vægttab med varig effekt end en nytteløs og usund yoyo-kur,” siger dyrlæge Mogens Brix.
Se videoen med plejehjemshunden Balou:
Find nærmeste forhandler af Veterinary HPM W1
”Balou udgør en stor del af beboernes livskvalitet. Mange græd også, da de hørte, at det er livstruende for Balou, hvis han ikke taber sig. Derfor har alle sagt ja til, at det er slut med at give småkager, godbidder og rester fra maden.”
Kilde: Susanne Brauer-Christiansen, De Gamles Hjem
"Flere undersøgelser viser, at mere end halvdelen af alle kæledyr er overvægtige. Jeg oplever desværre også en tendens til, at kæledyr er mere overvægtige end for ti år siden. Den grundlæggende årsag til overvægt skyldes ofte, at ejer ikke ved, hvad normalvægten egentlig er. Selv inden for den samme race kan idealvægten svinge med ti til tyve procent. Vægten afhænger af, hvad hundens krop genetisk er disponeret til". Kilde: Dyrlæge Mogens Brix, DyrlægeRingen |