Alle katte er sensitive. Derfor er det vigtigt at holde forandringer til et minimum i hjemmet, når du har kat.
Her er de 3 ting du IKKE bør gøre for at berolige en stresset kat:
1: Ignorere problemet
Du bør stoppe op og tage hånd om situationen, hvis du oplever, at din kat er stresset. Stress kan ramme alle racer og alderstrin og går sjældent væk af sig selv.
Derfor bør du overveje, om du kan forbedre miljøet for din kat. Brug også gerne feromoner (f.ex. Zenifel) til at berolige din kat og reducere stressrelateret adfærd.
2: Sige ”Shh…”
Du bør ikke sige Shh…, da din kat vil opfatte det som, at du hvæser ad den. Vis i stedet en rolig adfærd med rolige bevægelser, da din kat ofte spejler sig i din adfærd.
3: Anskaffe flere dyr
Du bør ikke introducere flere dyr til hjemmet, før din kat er i balance.
En stresset kat er ikke egnet til at integrere nye elementer og har det svært ved at være social. Tanken, om at en ny legekammerat vil være lykken, er sjældent tilfældet.
Har du allerede flere katte, bør du være opmærksom på, at alle katte trives. Katte har tendens til hierarki og en underlegen kat kan ofte blive forvist til mad og drikke af de overlegne i flokken. Sørg gerne for, at du har flere vandskåle og madskåle, hvis du har flere katte.