I Virbac arbejder vi sammen for at skabe bæredygtige tiltag

23/09/2022 - Virbac Artikler

Virbac samarbejder med dyreklinikker for at genanvende flamingokasser og har skiftet pakkefyldet i pakkerne.

Ildsjæle hos Virbac sørger for pakkelevering med fokus på genanvendelse og biologisk nedbrydelige materialer.

Før i tiden, når Virbac leverede kølevarer hos dyreklinikker, kom varerne som regel i flamingokasser. Derefter røg kasserne direkte i affaldscontaineren. Det var den situation, der gjorde ondt på Ayoe. Hun mente ikke, det kunne være rigtigt at kasserne kun blev brugt én gang. Derfor startede Virbac et samarbejde med dyreklinikkerne, således at flamingokasserne kunne genanvendes.
 

Ayoe_Klingenberg_Hansen_Virbac_Danmark.jpg

Det gjorde ondt langt ind i sjælen’’ siger Ayoe Klingenberg, produktchef og DVM hos Virbac, om årsagen til, hvorfor hun for knap et år siden startede med at indsamle og genanvende flamingokasser hos de dyreklinikker, hun besøger.

Ildsjæle i Virbac er med til at skabe forandringer

Nu tager Virbacs konsulenter og dyrlæger kasserne med tilbage, når de besøger dyreklinikkerne. Kasserne ryger på Virbacs lager, hvor de kan genanvendes adskillige gange, inden de afleveres på genbrugspladsen.

Nogle klinikker er blevet så glade for initiativet, at Virbac også får kasser med fra konkurrenterne.

Hos Virbac er vi glade for at have fundet frem til endnu et initiativ der er med til at give dyreklinikker en mere miljøvenlig profil. Et andet tiltag Virbac også har arbejdet på, er kassefyld af naturmateriale.

Vi pakker med majs

Virbacs kunder kan endelig få Virbac-produkter tilsendt direkte til hoveddøren. Dette indebærer selvfølgelig omhyggelig pakning af produkterne, så de ikke tager skade undervejs.

Derfor har Virbac lanceret et nyt tiltag: Danskproduceret kassefyld af majsgranulat - et restprodukt af majs.

På denne måde er Virbac med til at mindske spild, og kassefyldet er samtidigt lavet af et let nedbrydeligt naturmateriale.

Når du modtager din pakke, kan du derfor smide kassefyldet i papiraffaldscontaineren, i skraldespanden eller på kompostbunken. Materialet opløses når det kommer i kontakt med vand.

Hvorfor bruge flamingo og kassefyld af biologisk materiale?

Flamingo, eller ekspanderet polystyren, er et materiale lavet af 2% plastik og 98% luft. Det er særlig velegnet til isolering og har støddæmpende kvaliteter.

Selvom flamingo i princippet er 100% genanvendeligt, er det ikke alle kommuner der genbruger det: Mange kommuner vælger i stedet at brænde det. Du kan se om din kommune genanvender Flamingo her.

Kassefyldet af biologiske materialer (majsgranulat) bliver omdannet til skum ved hjælp af vanddamp. Kassefyldet er stødabsorberende og beskytter dermed varene, så de altid kommer sikkert frem.

Samarbejdet med dyreklinikkerne og ændringen i pakningsmateriale sker fordi Virbac vil blive bedre til at træffe bæredygtige valg, samt støtte andre i at gøre det samme.

 

Betterment by Virbac

Betterment by Virbac

Virbacs CSR program "Betterment by Virbac" fokuserer på en sundere fremtid for vores dyr, samfund og miljø.

Læs mere her