2 ud af 3 danske hunde er overvægtige. Men mindre end 2 ud af 3 hundeejere mener, at deres hund vejer for meget.
Måske kan du genkende dig selv i de tre udsagn, vi gennemgår her? Du får også gode råd til at komme i gang med en effektiv slankekur. Bare for en sikkerheds skyld.
Hånden på hjertet. Er du sikker på, at din hund ikke vejer for meget?
Bare rolig. Hvis den gør, så er den langt fra den eneste.
35-40% af alle danske hunde er overvægtige.
Det ændrer desværre ikke på, at fedme er farligt. Overvægt er livsforkortende, sundhedsskadeligt og ødelækkende for den gode livskvalitet.
Derfor vil vi gerne sætte på fokus på nogle af de årsager til overvægt, som vi ofte møder ude på de danske dyreklinikker.
1. ”Mind hund ser altid sulten ud”
Ja, det gør den formentlig. Hunde er kloge. Din hund lærer derfor også hurtigt, hvad der skal til for at få en ekstra godbid.
Det er desværre ikke ensbetydende med, at din hund mangler mad. Nogle racer, som for eksempel labrador, har typisk ingen mæthedsfornemmelse. Siger du ikke stop til din hund, spiser den, til der ikke er mere. Det er derfor ofte her, det går galt.
Hvordan hjælper jeg min overvægtige hund?
Når din hund skal tabe sig, skal den indtage færre kalorier end den forbrænder. Præcis som hos vi mennesker.
Veterinary HPM W1 er specialudviklet til hunde med overvægt eller diabetes og første step i et effektivt vægttab. Veterinary HPM W2 er næste trin til fortsat vægtkontrol.
Fordelene ved hundefoderet Veterinary HPM er, at det har et øget fiberindhold, der giver en større mæthedsfornemmelse. Derudover har det et højt indhold af animalsk protein. Din hund får dermed stadig fornemmelsen af at være mæt, selvom kalorieindtaget er lavere.
2. "Jeg har kun givet min hund én godbid!"
Den klassiske misforståelse af fedme hos hunde ligger formentlig i den ovenstående sætning. Det skader sådan set heller ikke at give en godbid i ny og næ. Problemet er blot, at det sjældent kun er en godbid i ny og næ.
Ny undersøgelse viser, at godbidder er en af de største syndere i forhold til overvægt. Det kan også let være fristende at give din hund en godbid, når den følger med i madlavningen, tigger sødt ved bordet eller laver det ene trick efter det andet. Men det kan også være en farlig vane. Især hvis din hund er en lille race.
Hos små hunde skal der ikke mange ekstra godbidder til, før den får langt mere, end hvad godt er. Men ikke kun små hunde er udsatte.
Er din hanhund kastreret? Så har den også tre gange så høj risiko for overvægt. Her bør du derfor være ekstra opmærksom.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Problemet med at give hunden den ene ekstra godbid står ofte ikke alene. Bor din hund i et hjem med flere flokmedlemmer? Så bliver en ekstra godbid hurtigt til mange, og overvægten kommer ofte stille snigende.
TIP! Mål din hunds mad hver dag, så du sikrer et stabilt og sikkert vægttab. Tag eventuelt lidt af den afmålte portion fra til godbidder. Så ved alle i familien, hvor mange foderpiller der er tilbage.
3. "Min hund er ikke tyk, den har bare tykke knogler"
Tyk pels og store knogler er klassiske argumenter mod en lidt for velpolstret hund.
Men tykke knogler er en sejlivet myte. Der er minimal forskel på knogletykkelse hos hunde og forskellen er så lille, at ikke har betydning for hundens vægt.
En undersøgelse fra 2014 viste, at 95% af de ejere, der havde en overvægtig hund, identificerede den som normalvægtig. Første skridt til et sundt hundeliv er altså at anerkende problemet.
Hvad er næste skridt for min hunds vægttab?
Når du har anerkendt, at din hund har et problem med overvægt kan det være klogt at søge hjælp hos din dyrlæge. Dyrlægen kan rådgive dig om din hunds ligevægtsindtag og give individuelle råd til netop din hunds vægttabsrejse.
Hunde betegnes som overvægtige, når de vejer 15% over deres idealvægt. Hvis du er i tvivl om, hvad din hund bør veje, kan din dyrlæge hjælpe med at udregne idealvægten hos netop din hund. På den måde har du altid et tal at gå efter. Tjekliste: Er min hund tyk? Du kan let vurdere, om din hund er for tyk sådan her. ► Har din hund en talje efter brystkassen, når du kigger oppefra? ► Kan du mærke din hunds ribben ved brystkassen, når du trykker let ind? ► Bevæger din hund sig ubesværet? |
Kilder:
Diamondpet.com
Netdyredoktor.dk
Nyheder.ku.dk
Læs også:
7 risikofaktorer ved overvægt hos hund og kat