2022_TBR6595.jpg
2022_TBR6595.jpg

Tandpleje til kat: Sådan børster du din kats tænder og holder munden sund

God mundhygiejne er afgørende for din kats helbred - alligevel er tandbørstning sjældent en del af de fleste kattes daglige rutine.  

Vi ved, hvad du tænker: Det er nemmere sagt end gjort at børste en kats tænder. Og det er sandt, at ikke alle katte er begejstrede for tandbørsten. Men med tålmodighed og den rette tilgang kan de fleste katte lære at acceptere det - og nogle endda at nyde det. 

Læs mere om hvorfor tandpleje er så vigtigt, og hvordan du holder din kats mund ren og sund. 

Hvorfor er tandpleje vigtig for din kat? 

Ligesom os mennesker kan katte udvikle plak og døje med tandsygdomme.  

 Plak (bløde belægninger på tænderne) hærder til tandsten, når de mineraliseres af spyt, typisk inden for 24-72 timer. Tandsten kan føre til tandkødsbetændelse, dårlig ånde, infektioner og i værste fald tab af tænder. 

Tandsygdom er ikke blot et problem for kattens mund. I værste tilfælde, kan bakterier fra tandkødet sprede sig via blodbanen og belaste hjerte, nyrer og andre organer. Tandpleje handler altså ikke bare om frisk ånde - det er en del af din kats generelle helbred. 

Regelmæssig tandbørstning er den mest effektive måde at fjerne plak og mindske chancen for tandsten, så din kat undgår unødigt ubehag. 

Kat ser på kameraet fra bag en sofa
Kat ser på kameraet fra bag en sofa

Hvad har du brug for? 

Før du går i gang, skal du have de rigtige redskaber. Det sikrer, at processen er tryg for din kat og så let som mulig for dig. Brug aldrig produkter, der er beregnet til mennesker - nogle ingredienser kan være skadelige for katte. 

Tandbørste til kat.  

Vælg en tandbørste med et lille hoved og bløde børster, der passer til kattens mundhule. Hvis din kat ikke accepterer en tandbørste, kan en fingerbørste være et godt alternativ. 

Tandpasta til kat.  

Vælg en tandpasta der er udviklet til kæledyr. Den er sikker at sluge, og fås typisk med kødsmag, som de fleste katte elsker. 

Sådan børster du din kats tænder - trin for trin 

Tandbørstning kan virke uoverskueligt i starten, men bliv ikke modløs. Med den rette tilgang kan de fleste katte trænes til at acceptere det. 

Trin 1: Byg tillid gradvist 

Det anbefales at starte med at øve tandbørstning mens din kat stadig er killing - men det er aldrig for sent at hive tandbørsten frem. Begynd med forsigtigt at berøre området omkring din kats mund, løft læben og rør ved tænder og tandkød med din finger. Gør dette nogle dage, inden du introducerer tandbørsten, så din kat vænner sig til berøringen. 

Trin 2: Introducer tandpasta og tandbørste 

Lad din kat snuse til tandpastaen og slikke en lille smule fra din finger. Prøv derefter at gnide lidt tandpasta langs tænderne med fingeren. Når din kat accepterer det, kan du lade den slikke tandpasta direkte fra tandbørsten, så den vænner sig til børsternes tekstur. 

Trin 3: Find en god position 

Sørg for, at din kat er afslappet, eksempelvis efter en lur eller et måltid. Sæt dig i en behagelig stilling, hvor du let kan nå din kats mund. Slå armen let rundt om katten og hold forsigtigt om snuden med den ene hånd, uden at presse. 

Trin 4: Børst 

Påfør en lille smule tandpasta på tandbørsten, og løft forsigtigt læben. Hold tandbørsten i en 45-graders vinkel, og før den i lette, cirkulære bevægelser hen over tænderne og langs tandkødsranden. Fokuser på ydersiderne af tænderne og tag gerne indersiderne med, hvis din kat tillader det. 

Tre vigtige tips: 

Hold det kort. 30 sekunder er rigeligt i starten. Du kan gradvist bygge tiden op. 

Giv masser af ros undervejs, og belønning med en godbid bagefter. Det hjælper din kat med at forbinde tandbørstning med noget positivt. 

Stop, inden din kat bliver urolig. Ellers lærer den, at det nytter at vrikke sig fri eller kradse. Det er altid bedre at stoppe og prøve igen en anden dag end at risikere en ubehagelig oplevelse. 

Cat on table lying down
Cat on table lying down

Hvor ofte skal du børste din kats tænder? 

Ideelt set bør du børste din kats tænder hver dag. Plak dannes inden for 24 timer, og daglig børstning forhindrer det i at hærde til tandsten, som kun kan fjernes hos dyrlægen. 

Det er underordnet, hvornår på dagen du gør det, men du vil måske opdage, at din kat tolererer børstningen bedre på bestemte tidspunkter af dagen, end andre.  

Kan du ikke nå det hver dag, er enkelte gange om ugen stadig langt bedre end ingenting. Det vigtigste er at finde en konsistent rutine, der fungerer for jer begge. 

Andre måder at støtte din kats tandsundhed 

Tandbørstning er guldstandarden, men der er flere ting, du kan gøre som supplement. Særligt hvis din kat stadig er ved at vænne sig til børsten. 

Professionel tandrensning hos dyrlægen.  

Dyrlægen kan foretage en grundig tandrensning under bedøvelse, hvor plak og tandsten fjernes professionelt.   

Vandtilsætning.

Vet Aquadent® FR3SH tilsættes din kats drikkevand dagligt, og hjælper med at modvirke plak og reducerer dårlig ånde. Start med en lille mængde, og øg gradvist til den anbefalede mængde over 1-2 uger. 

Foder 

Veterinary HPM kattefoder er tilsat brunalgen Ascophyllum nodosum, der bidrager til at holde tænderne renere og understøtter en god mundhygiejne. 

Konsistens er nøglen 

Tandpleje til katte er en af de mest oversete dele af den daglige pleje, men også en af de vigtigste.  

Start gradvist, vær tålmodig, og tøv ikke med at spørge din dyrlæge til råds. Selv tandbørstning et par gange om ugen gør en mærkbar forskel. Med de rette redskaber og lidt vedholdenhed er din kat godt på vej til en sundere mund. 

Det absolut bedste, du kan gøre for dit kæledyrs mund, er at børste tænder på dem. Det er den mest effektive måde at forebygge opbygningen af plak og tandsten samt bevare et sundt og stærkt tandkød.

Brug altid en speciel tandpasta til dyr – de har smag af f.eks. kylling eller kød, hvilket gør det til en god og lækker oplevelse for din hund eller kat. (Brug aldrig menneske-tandpasta!). Til hundene er det også en god idé at supplere med velsmagende tyggepinde, der mekanisk hjælper med at gnubbe tænderne rene under tyggetiden. 

Nøglen til succes er masser af tålmodighed, ros og små, rolige skridt. 

Det er en rigtig god idé at starte med fingeren, da en rigtig tandbørste godt kan virke ret voldsom for en nybegynder. Smør i stedet lidt velsmagende dyretandpasta på din egen fingerspids og lad din hund eller kat smage på det. Det føles langt mere naturligt for dit kæledyr, når du blot forsigtigt aer dem om munden og nulrer tænderne blidt med fingeren de første par gange. 

Hvis du har brug for at se hele processen i praksis, kan du finde masser af gode guides her på siden. Vi har også samlet en super nem videoserie, der viser dig præcis, hvordan du kommer godt i gang: Se vores videoserie om tandbørstning.

Det helt optimale for en frisk ånde og rene tænder er at gøre det hver dag. Kan du snige det ind 3-4 gange om ugen, gør det dog også en stor forskel. Husk endelig at lidt er bedre end ingenting.

Nej, desværre. Når først der er dannet tandsten, kan det ikke børstes væk. Der skal en professionel hånd til. Du kan bestille tid til en tandrensning hos dyrlægen. Her kommer dit kæledyr i bedøvelse og får renset tænderne - fuldstændig ligesom når du selv sidder i stolen hos tandlægen. Det er med til at “viske tavlen ren”, og så er det bare i gang med tandbørsten derhjemme for at holde det ved lige.

Tjek din hund eller kats tænder jævnligt. Hvis der ikke er synlige belægninger på tænderne, og tandkødet slutter tæt om hver enkelt tand og er pænt lyserødt, er chancen god for at din hund eller kat en sund mundstatus. Få gerne foretaget et årligt tandeftersyn hos dyrlægen.

Tandpleje must-haves

  • 308907_Bottle-metering_Vet-Aquadent-Fresh_250ml_face.png
    308907_Bottle-metering_Vet-Aquadent-Fresh_250ml_face.png

    Vet Aquadent FR3SH | Tandpleje i drikkevand til hund & kat

    250 ml - VETAQUADENT FR3SH 500ML

    Fra 194,00 kr.
    Detaljer
  • 309623_Packshot_Enzymatic-Toothpaste_70g_face.png
    309623_Packshot_Enzymatic-Toothpaste_70g_face.png

    Enzymatisk tandpasta til hund & kat | Mod plak & tandsten

    70 g

    99,00 kr.
    Detaljer
  • 309624_Kit_Enzymatic-Toothpaste_70g_face.png
    309624_Kit_Enzymatic-Toothpaste_70g_face.png

    Mundhygiejnesæt til hunde & katte - Tandpasta & tandbørste

    1 Enheder

    134,00 kr.
    Detaljer