Cat_senior cat looking at the camera, lying in his bed_indoor_alone_advice
Cat_senior cat looking at the camera, lying in his bed_indoor_alone_advice

Øremider hos kat

Har din kat fået øremider? 

Øremider kan være en ubehagelig oplevelse for din kat og kan føre til helbredsproblemer, hvis de ikke behandles. 

Heldigvis er det forholdsvist enkelt at håndtere øremider hos katte. Læs vores guide, og bliv klogere på, hvordan katte får øremider, hvilke tegn du skal holde øje med, og hvordan du beskytter din kat. 

Forståelse af øremider hos katte 

Øremider hos katte (Otodectes cynotis) er små parasitter, der lever i kattens ører, hvor de lever af hud, ørevoks og olier. De er yderst smitsomme og spredes nemt mellem dyr, især ved tæt fysisk kontakt. Øremider er mest almindelige hos katte, særligt udendørskatte, men de kan også ramme hunde. 

Øremider formerer sig hurtigt i kattens ører. Inden for fire uger kan et æg udvikle sig til en voksen mide, der selv kan formere sig. Dette kan over tid føre til øreinfektioner, hørenedsættelse, balanceproblemer samt irritation og hudskader som følge af kløe og kradsen. 

Det er vigtigt at opdage symptomerne tidligt og opsøge dyrlægehjælp hvis du ser tegn på øremider. 

Cat_licking its paw_outdoor_alone_advice
Cat_licking its paw_outdoor_alone_advice

Tegn og symptomer på øremider hos katte 

Øremider er svære at se med det blotte øje, da de gemmer sig i øregangen. Men der er stadig visse tegn, som du kan holde øje med: 

  • Konstant kradsen eller kløe ved ørerne 
  • Hyppig rysten på hovedet 
  • Inflammation, sår eller rifter omkring ørerne 
  • Hårtab eller tynd pels omkring ørerne 
  • Rødme og irritation i det indre øre 
  • Mørkfarvet, ildelugtende udflåd eller skorper i ørerne 

Mange af disse tegn kan også skyldes allergier eller andre infektioner. 

Sådan slipper du af med øremider hos katte 

Hvis du mistænker, at din kat har øremider, er første trin altid at tage til din dyrlæge. Dyrlægen vil undersøge kattens øre med et otoskop (en ørekikkert) eller tage prøver for at bekræfte diagnosen. Hvis der diagnosticeres øremider, vil følgende behandling ofte blive anbefalet: 

Ørerensning 

Dyrlægen fjerner voks og snavs for at reducere risikoen for infektion og for at gøre behandlingen med øredråber mere effektiv. Snavs og voks kan hindre øredråber i at trænge ind i huden. 

Behandling med spot-on eller øredråber 

Spot-on-behandlinger er nemme at anvende og kan dræbe både øremider og andre parasitter. Øredråber bruges direkte i øret og kan indeholde midler, der samtidig lindrer inflammation. Denne type dråber fås på recept hos dyrlægen. 

Derudover bør sengetøj og bløde møbler vaskes grundigt, og hjemmet kan med fordel behandles for at forhindre geninfektion. Spørg din dyrlæge hvad de anbefaler. 

Cat_walking and looking at the camera_indoor_alone_advice
Cat_walking and looking at the camera_indoor_alone_advice

Forebyggelse af øremider hos katte 

Den bedste måde at forebygge øremider på er ved at: 

Hyppig vask af sengetøj og støvsugning af hjemmet 

Regelmæssigt rengøre kattens ører med ørerens, hvis katten har tendens til meget ørevoks og før behandling mod øremider. 

 

Kan mennesker få øremider fra katte? 

Selvom øremider kan overføres fra katte til mennesker, overlever de ikke længe på mennesker og forårsager sjældent infektioner. I værste fald kan de forårsage et midlertidigt udslæt.