Dog_person brushing the dog's teeth_indoor_with petowner_advice
Dog_person brushing the dog's teeth_indoor_with petowner_advice

Kom i gang med tandbørstning hos hund

Mange tror, at dårlig ånde blot er en del af det at have hund, men faktisk er det ofte et af de første tegn på, at mundhygiejnen trænger til opmærksomhed. 

Og det er værd at tage alvorligt, for en sund mund er ikke bare et spørgsmål om frisk ånde. Tænder og tandkød spiller en vigtig rolle for din hunds generelle velvære

Hvad kan dårlig ånde skyldes?  

Dårlig ånde opstår ofte på grund af ophobning af belægninger langs tandkødsranden. Hvis disse belægninger (plak) ikke fjernes, kan de udvikle sig til tandsten, som irriterer tandkødet og påvirker mundens sundhedsmiljø. Andre årsager kan være foderet eller mindre ubalancer i fordøjelsen. 

Daglig pleje er nøglen  

Daglig tandbørstning er den mest effektive måde at modvirke opbygningen af plak og tandsten. Ved at børste tænderne fjerner du de bløde belægninger, før de hærder, og hjælper med at holde tandkødet sundt og stærkt. 

Sådan børster du din hunds tænder - trin for trin 

Daglig tandbørstning er den mest effektive måde at modvirke plak og tandsten. Brug altid en tandpasta og tandbørste, der er udviklet specielt til hunde - mennesketandpasta indeholder fluor og andre stoffer, der kan være skadelige for din hund. 

Virbacs tandhygiejnesæt indeholder en enzymtandpasta med kødsmag og en tandbørste, der er tilpasset hundens mundhule. Til små hunde og katte fås et mini-sæt med fingerbørste. 

Trin 1: Byg tillid gradvist 

Start gerne allerede i hvalpeperioden. Begynd med blidt at stryge din hund over kinder og snude, så den vænner sig til dine hænder nær munden. Når den er tryg, kan du forsigtigt løfte læben og gnide en finger langs tænder og tandkød. Det kan tage dage eller uger at komme igennem hvert stadie - lad være med at skynde dig, for det kan gøre din hund utryg. 

Tip: Du kan dybbe din finger i lidt bouillon eller leverpostej (stuetemp.) for at gøre det til en positiv oplevelse. 

Trin 2: Introducer tandpasta og tandbørste 

Lad din hund smage tandpastaen fra din finger. Prøv derefter at gnide lidt langs tænderne med fingeren. Hvis den accepterer det, kan du lade den slikke tandpasta fra tandbørsten. Enzymtandpastaen har kyllingesmag, som de fleste hunde elsker. 

Tip: Hvis din hund ikke tolererer en tandbørste, kan du bruge en fingerbørste eller et stykke ren gaze. 

Trin 3: Find den rette position 

Sørg for, at din hund er afslappet. Sæt dig i en behagelig stilling, hvor du let kan nå munden. Slå armen let rundt om din hund og hold forsigtigt om snuden med den ene hånd - uden at presse. 

Tip: Giv masser af ros undervejs, og belønning med en godbid bagefter. 

Trin 4: Børst 

Lad din hund slikke lidt tandpasta fra børsten, og løft derefter læben forsigtigt. Hold tandbørsten i en 45-graders vinkel, og før den i lette, cirkulære bevægelser hen over tænderne og langs tandkødsranden. Dæk alle tandoverflader. Har du svært ved at nå kindtænderne bagerst, kan du prøve at give din hund et lille legetøj at holde mellem fortænderne. 

Tip: Hold sessionen kort, og stop inden din hund bliver urolig. Ellers lærer den, at det nytter at vrikke sig fri. 

Supplerende støtte til en frisk ånde 

Tyggepinde: VeggieDent® FR3SH har en patenteret z-form, der sikrer en mekanisk rensning af tænderne, mens hunden tygger. De indeholder desuden ingredienser, der bidrager til en frisk ånde og understøtter en sund balance i fordøjelsen 

Vandtilsætning: Hvis din hund ikke er glad for tandbørsten, kan Vet Aquadent® FR3SH tilsættes drikkevandet. Det bidrager til at mindske dannelsen af plak og sikrer en friskere ånde hver dag. 

Hvornår skal du søge råd hos dyrlægen? Vi anbefaler et tandeftersyn hos dyrlægen mindst én gang om året. Kontakt også dyrlægen, hvis du bemærker markante ændringer, såsom: 

  • Meget kraftig dårlig ånde. 
  • Uvilje mod at spise tørt foder eller hårde godbidder. 
  • Tydelige mørke belægninger på tænderne. 
  • Rødt eller irriteret tandkød. 

Tandpleje must-haves

  • 308907_Bottle-metering_Vet-Aquadent-Fresh_250ml_face.png
    308907_Bottle-metering_Vet-Aquadent-Fresh_250ml_face.png

    Vet Aquadent FR3SH | Tandpleje i drikkevand til hund & kat

    250 ml - VETAQUADENT FR3SH 500ML

    Fra 194,00 kr.
    Detaljer
  • 309623_Packshot_Enzymatic-Toothpaste_70g_face.png
    309623_Packshot_Enzymatic-Toothpaste_70g_face.png

    Enzymatisk tandpasta til hund & kat | Mod plak & tandsten

    70 g

    99,00 kr.
    Detaljer
  • 308303_Bag_Veggiedent-Zen_XS_face.png
    308303_Bag_Veggiedent-Zen_XS_face.png

    VeggieDent ZEN tyggepinde | Afslappende tandpleje

    XS - S - M - L

    Fra 134,00 kr.
    Detaljer
  • 307864_Bag_Veggiedent-Fr3sh_XS_face.png
    307864_Bag_Veggiedent-Fr3sh_XS_face.png

    VEGGIEDENT® FR3SH™ tyggepinde | Renser hundens tænder

    XS - S - M - L

    Fra 124,00 kr.
    Detaljer

Tandbørstning er det bedste man kan gøre for at forebygge tandsten og tandkødsbetændelse. Tandbørstning foretages bedst med en blød tandbørste med mange børstehår. Dette gør tandbørstningen mere behagelig for dyret og mindre ødelæggende for tandkødet. Tandbørstningen kan foretages med vand eller en speciel tandpasta til dyr. Der findes udmærkede enzympastaer til hunde og katte, men også tandpasta som bare smager lidt og dermed giver dyret en god oplevelse.

Tandbørstning kræver træning, men kan læres af dyr i alle aldre. Start forsigtigt og gå langsomt frem. Men jo tidligere du starter jo nemmere kan du vænne din hund eller kat til tandbørstningen Hos nogle dyr fungerer opstarten bedre hvis man bruger en speciel ”finger-klud” af mikrofiber så man egentlig børster med fingeren.

Hyppigheden af tandbørstningen bør minimum være 3-4 gange ugentligt, men det helt optimale er dagligt. Ikke alle finder det nemt at børste tænder på sin hund eller kat, ej heller hvis dyret ikke allerede er blevet vænnet til det fra helt lille. I disse situationer at det bedre at finde alternative løsninger, fremfor helt at undlade at gøre noget.

Nej desværre. En ordentlig tandrensning kræver, at du går til dyrlæge med din hund eller kat. Den bliver fuldbedøvet og får renset tænderne med ultralydstandrenser. Dyrlægen renser tænderne fuldstændig ligesom hos din egen tandlæge.

Tjek din hund eller kats tænder jævnligt. Er der ikke belægninger på tænderne og tandkødet slutter tæt om hver enkelt tand og er pæn lyserød har din hund eller kat sunde tænder og sundt tandkød. Start før problemerne kommer - så har du nemmere ved at spotte forandringer tidligt og du kan derved undgå tandproblemer. En anden mulighed er, at få tjekket tænder og tandkød ved det årlige sundhedseftersyn hos dyrlægen.