Shaping the future of animal health
Danmark

Lav din egen hundesalon: Sådan bader du din hund

30-07-2014 

Lav din egen hundesalon: Sådan bader du din hund

Nu kan du lave din egen hundesalon hjemme på badeværelset eller ude i haven. Tjek vores 10 gode grooming tips og se vores video med guide til, hvordan du vasker din hund i 4 lette trin!

Da jeg var barn, gav vi min hund et bad til jul – og den levede i 13 år!”. 
Og ja, så lugtede den nok også af våd hund resten af året.

Årsagen er, at mange hunde producerer meget hudfedt. Hvis det ikke bliver fjernet ved vask, vil smørsyrebakterierne på hudoverfladen vokse og komme til at lugte.
 

Virbac_Hundevask_3.jpg

Vask din hund en gang om måneden – mere hvis den har allergi

Dyrlæger anbefaler, at du vasker din hund jævnligt. 
Har du en allergihund får den let hudinfektion. Derfor bør du bade din hund mindst hver 14. dag for at beskytte den bedst muligt mod angreb.

Start med at vaske din hund allerede som hvalp

Det er en fordel at starte med at lære din hund, at et bad er en fast og behagelig rutine. Start gerne med en lille balje vand og en vaskeklud og væn langsomt din hund til fornemmelsen af vandet.
Du kan sagtens vaske udendørs. Men husk lunt vand og godt med håndklæder.
 



Guide: Sådan bader du din hund.

4 lette trin der fjerner lugten af våd hund!

Se vores video med dyrlæge Tina Haaning fra Dyrlægeteamet Sydvet:


 



10 gode Grooming Tips

 

1. Selv babys shampoo er ikke god nokVirbac_Hundevask_4.jpg

Det er fristende at tage din egen shampoo på badeværelset for at få din hund til at dufte af blomstereng og spare penge – men lad den stå! Det samme gælder babys milde, økologiske shampoo uden parabener og købt i dyre domme. Den må da være det bedste at bruge? Men nej!
Der er stor forskel på PH-værdien hos mennesker og dyr. Din PH-værdi er ca. 7,5. Hunde og kattes PH ligger på ca. 5,5.

2. Red pelsen igennem inden badeturen

Har du en langhåret hund er det en god ide at rede pelsen ud før du bader. Anskaf dig en hundebørste, hvis du ikke allerede har en.

3. Put vat i ørerne

Virbac_Hundevask_1.jpg

Put vat i ørerne på din hund, hvis den er urolig, så du er sikker på, at den undgår at få vand i ørerne. Våde ører er nemlig perfekt grobund for bakterier og dermed svamp og hudinfektion.

4. Pas på det glatte gulv

Sæt din hund på et skridsikkert underlag eller et håndklæde, så din hund står fast.

5. Put godbidder i lommen

Gør oplevelsen bedre med godbidder.

6. Start fra enden

Vask med lunkent vand. Start fra halen og arbejd op langs ryggen. Slut ved hovedet. Pelsen skal være gennemblødt før du tilsætter shampoo.

7. Massage anyone?

Virbac_Hundevask_2.jpgTilsæt en stribe shampoo ned langs rygsøjlen og massèr shampooen grundigt ind – lige som du elsker det, når du er til frisør. Tag dig god tid og husk at sæbe godt ind mellem poterne.

8. Vent!

For at de aktive ingredienser kan nå at blive aktiveret, skal du vente ca. 10 min., før du skyller shampooen ud. Din hund behøver ikke at blive siddende så længe. I kan evt. gå en tur imens. Bemærk, er din hunds allerførste bad? Eller er den meget skidt? Så kan det være en god ide at vaske med shampoo to gange, for at få al skidtet væk.


9. Av! Undgå sæbe i øjnene

Kan du lide at få sæbe i øjnene? Nej vel - det kan din hund heller ikke. Vær derfor varsom når du skyller shampooen ud og vent med hovedet til sidst. Skyl eventuelt hovedet med en våd klud i stedet - og ros din hund! Tjek, at du har fået al shampooen ud. Er vandet klart? Så er du klar til at tørre.

10. Blææææs

Har I store badedag udendørs, kan du frottere din hund med en god bunke håndklæder. Er I indendørs, kan du vælge at supplere med en føntørrer. Vær varsom med varmen og hold din egen hånd under hårtørreren hele tiden, så du ikke kommer til at forbrænde din hund.
 

Har du glemt tænderne?

Virbac_tandsaet_hund.jpg

Det er ikke kun pelsen, der skal være ren og dufte godt.
Tandbørstning er den mest effektive vej til at forebygge tandsygdomme.

Vidste du, at 2 ud af 3 hunde har tandproblemer?

Brug aldrig almindelig tandpasta

Human tandpasta er beregnet til at blive spyttet ud igen. Det kan dyrene ikke.
Desuden vil de foretrække smagen af tandpasta til dyr, der er tilsat kyllingsmag.

Se video: Sådan børster du tænder på din hund!

Virbac har produceret en videoguide i samarbejde med tanddyrlæge Jens Ruhnau fra Tanddyreklinikken. Se den og få gode tips til, hvordan du børste tænder på din lille hund eller store hund.

 

 

Tilbage

Del på Facebook Del på Google Udskriv side Share on Twitter