Virbac Danmark

Score 0 (0 Stemmer)

Daglig tandpleje er vigtig - både for dig og dit kæledyr

Tandproblemer er en af de hyppigst forekommende sygdomme hos hunde og katte i Danmark.

Faktisk mener de førende tandeksperter, at 8 ud af 10 hunde og katte over 3 år har eller vil få problemer med tænderne eller med tandkødslidelser.

Oftest er du slet ikke klar over, at dit kæledyr også har brug for daglig tandpleje. Dit kæledyr kan faktisk sagtens gå med et tandproblem, uden at du mærker nogle tydelige tegn.

De 5 hyppigste tandproblemer hos hunde og katte

1. Tilbageholdte mælketænder

Ligesom vi mennesker, er de første tænder dit kæledyr får mælketænder.
Tandskiftet går i gang allerede, når dit kæledyr er mellem 3 og 4 måneder og gradvist erstattes mælketænderne med blivende tænder.
Dog sker det, at mælketænderne sidder så godt fast, at de bliver siddende og derved spærrer for de blivende tænder.  Det er især mælkehjørnetænderne, der kan give disse problemer!
I sådanne tilfælde er det nødvendigt at kontakte din dyrlæge for at få trukket de tilbageholdte mælketænder ud.

2. Tandplak

Tandplak er hvidlige, bløde belægninger på tænderne, som består af foderrester og bakterier. Foderrester på tænderne udgør et vækstmiljø for de bakterier, der er naturligt til stede i dit kæledyrs mundhule. Tandplak kan fjernes ved tandbørstning.

3. Tandsten

Hvis tandplak ikke fjernes ved daglig pleje af tænderne, dannes der tandsten. Tandsten er tandplak, der binder kalk fra spyttet og forkalker sig på tænderne, som hårde og ru belægninger. Tandplak forkalker og sætter sig fast til tænderne, som tandsten i løbet af 1 til 2 døgn. Tandsten kræver typisk fjernelse ved ultralyds-tandrensning hos din dyrlæge.

4. Tandkødsbetændelse (gingivitis)

Tandkødsbetændelse opstår, når mundhulens immunforsvar reagerer på tandplak. Hvis tandplak ikke fjernes, breder betændelsen sig ned i tandkødslommen. Hvis plakken derimod fjernes, forsvinder betændelsen. Derfor fjern plak og minimér risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse.
 


Sådan hjælper du din hund eller kat med tandproblemer


Du kan fjerne plakken selv.  Du fjerner plakken mest effektiv ved tandbørstning – men er det ikke muligt findes der produkter, som kan hjælpe såsom fx tyggepinde eller mundskyllevæske specielt udviklet til at fjerne plak.

Men ligesom hos os mennesker, dannes der hurtigt nyt plak, hvorfor det er vigtigt at rense tænderne dagligt.  Det giver den bedste effekt.
 



Hvilke produkter findes der, som kan forebygge tandproblemer hos hund og katt?

Tandbørstning og tandpasta:

Det er vigtigt at anvende en tandbørste, som er tilpasset hundens og kattens mundhuleanatomi. Det kan være en fordel at anvende en fingertandbørste til katte. Husk at bruge en tandpasta som er udviklet til dyr, så du sikrer en god smagsoplevelse.

Tyggepinde:

Til hunde er det muligt at give tyggepinde, som i konsistens og form sikrer en effektiv mekanisk rensning af tænderne, og derved modvirker dannelse af plak og tandsten, samt giver en god ånde.

Mundskyllevæske:

En anden mulighed er ”mundskylle-væske”, som er en velsmagende væske med xylitol, som tilsættes hunden eller kattens daglige drikkevand.
Det hjælper til at bekæmpe plak, tandsten og dårlig ånde.

Hundefoder og kattefoder med tandrensende effekt:

Der findes foder, som er specielt lavet ”tand-foder”. Det er foderpiller, der ved hjælp af form og ingredienser, giver en mekanisk rensning. Tal evt. med din dyrlæge om et godt ”tand-foder” til din hund eller kat: Store foderpiller er ikke nødvendigvis lig med tandrensende effekt.

 

Det er vigtigt, at du bruger produkter, der er specialudviklet til dyr. Virbac tilbyder et bredt sortiment af tandplejeprodukter: Tandbørstesæt, tandpasta, tyggepinde og mundskyllevæske. Vælg det eller de produkter, som passer til dig og dit kæledyr.

Bedøm indholdet: 5 4 3 2 1

Virbac sortiment af tandplejeprodukter til hund og kat

Hexagel

Læs mere

Hexarinse

Læs mere

Tandhygiejnesæt og tandpasta

Læs mere

VeggieDent Fr3sh

Læs mere

Vet Aquadent

Læs mere

Læs mere om tandplejen
Vidste du, at du selv kan tjekke dit kæledyrs tænder?

Vidste du, at du selv kan tjekke dit kæledyrs tænder?

2 ud af 3 hunde har problemer med tænderne

Hvor hyppigt er tandproblemer hos hunde og katte?

Hvor hyppigt er tandproblemer hos hunde og katte?

Tandproblemer er en af de hyppigst forekommende sygdomme hos hunde og katte i Danmark.

Kom i gang med tandbørstning

Kom i gang med tandbørstning

12 nemme råd til komme godt i gang med tandbørstning

FAQ om tandpleje til hunde og katte
  • Hvis min hund eller kat har fået tandsten kan jeg så selv fjerne det ved tandbørstning?

    Nej desværre. En ordentlig tandrensning kræver, at du går til dyrlæge med din hund eller kat. Den bliver fuldbedøvet og får renset tænderne med ultralydstandrenser. Dyrlægen renser tænderne fuldstændig ligesom hos din egen tandlæge.

  • Hvor ofte skal jeg børste tænder på min hund eller kat?

    Hyppigheden af tandbørstningen bør minimum være 3-4 gange ugentligt, men det helt optimale er dagligt. Ikke alle finder det nemt at børste tænder på sin hund eller kat, ej heller hvis dyret ikke allerede er blevet vænnet til det fra helt lille. I disse situationer at det bedre at finde alternative løsninger, fremfor helt at undlade at gøre noget.

  • Hvor tit skal jeg tjekke min hund eller kats tænder?

    Tjek din hund eller kats tænder jævnligt. Er der ikke belægninger på tænderne og tandkødet slutter tæt om hver enkelt tand og er pæn lyserød har din hund eller kat sunde tænder og sundt tandkød. Start før problemerne kommer - så har du nemmere ved at spotte forandringer tidligt og du kan derved undgå tandproblemer. En anden mulighed er, at få tjekket tænder og tandkød ved det årlige sundhedseftersyn hos dyrlægen.

  • Hvordan forebygger man tandproblemer?

    Tandbørstning er det bedste man kan gøre for at forebygge tandsten og tandkødsbetændelse. Tandbørstning foretages bedst med en blød tandbørste med mange børstehår. Dette gør tandbørstningen mere behagelig for dyret og mindre ødelæggende for tandkødet. Tandbørstningen kan foretages med vand eller en speciel tandpasta til dyr. Der findes udmærkede enzympastaer til hunde og katte, men også tandpasta som bare smager lidt og dermed giver dyret en god oplevelse.

  • Hvornår skal jeg begynde at børste tænder på min hund eller kat?

    Tandbørstning kræver træning, men kan læres af dyr i alle aldre. Start forsigtigt og gå langsomt frem. Men jo tidligere du starter jo nemmere kan du vænne din hund eller kat til tandbørstningen Hos nogle dyr fungerer opstarten bedre hvis man bruger en speciel ”finger-klud” af mikrofiber så man egentlig børster med fingeren.

vigtigt at vide
Nyresvigt og nyreinsufficiens hos hunde og katte

Nyresvigt og nyreinsufficiens hos hunde og katte

Hvad er kronisk nyresvigt?

Skal mit dyr bedøves?

Skal mit dyr bedøves?

En god bedøvelse vil give dyrlægen arbejdsro til at foretage den bedst mulige undersøgelse eller operation.

Allergi hos hund og kat

Allergi hos hund og kat

Hvad er Allergi?