Virbac Danmark

12 symptomer på stress eller angst hos hunde

Det kan være svært at opdage stress, men din hunds adfærd og kropssprog afslører ofte mistrivsel.

Stress hos hunde er farligt

Der findes både positive og negative former for stress.

Den positive eller gode form for stress er den, der frigiver hormonet adrenalin under eksempelvis leg, løb eller konkurrencer. Dette hormon er godt, såfremt det kommer i passende og kontrollerede mængder. Nogle hunde har svært ved at falde ned igen efter fysisk aktivitet. Hvis det er tilfældet, kan det udvikle sig til en farlig spiral.

Den negative eller dårlige form for stress er den, der udløser hormonet kortisol. Det hormon er skadeligt for kroppen. Kortisol svækker produktionen af adrenalin og nedbryder immunforsvaret.


For meget kortisol i kroppen kan medføre:

  • Nedsat immunforsvar
  • Tidlig aldring
  • Ringe sårheling
  • Hudproblemer
  • Spiseproblemer
  • Afkalkning af knogler
  • Infektion
  • Allergi
     


12 symptomer på stress eller angst hos hunde

Her er en tjekliste over tegn på miljørelateret stress:

  1. Viser tænder
  2. Knurrer, piber eller gør højlydt
  3. Gaber – uden umiddelbar grund til træthed
  4. Savler mere end normalt
  5. Hyperventilerer – uden at det er varmt eller hunden har været aktiv
  6. Ryster over kroppen
  7. Har halen mellem benene og vægten på bagparten
  8. Blinker med øjnene og har store øjne med udvidede pupiller
  9. Ører lagt ned
  10. Nedsat appetit
  11. Opkast eller diarré
  12. Udvise gentagen adfærd; Bider eller slikker sig selv igen og igen, løber efter egen hale, spiser græs, sten eller grene.

 

Bemærk, flere af disse tegn kan også være et symptom på sygdom. At din hund savler mere end normalt kan fx skyldes et fremmedlegeme.

Kontakt derfor altid din dyrlæge, hvis du registrerer et eller flere af de ovenstående tegn.

 

Pas på pinden!
Vidste du, at det ofte er bedre med en god, lang gåtur i et stille tempo frem for at kaste med pind – især, hvis din hund efterfølgende skal være alene? Leg med pind er sjovt, men kan også let stresse din hund.

 

4 gode råd til at forebygge angst og stress hos din hund