Shaping the future of animal health
Danmark

Hvor hyppigt er tandproblemer hos hunde og katte?

12-11-2014 

Tandproblemer er en af de hyppigst forekommende sygdomme hos hunde og katte i Danmark.
Faktisk mener de førende tandeksperter, at 8 ud af 10 hunde og katte over 3 år har eller vil få problemer med tænderne eller med tandkødslidelser. Oftest er du slet ikke klar over at dit kæledyr også har brug for daglig tandpleje. Dit kæledyr kan faktisk sagtens gå med et tandproblem uden at du mærker nogle tydelige tegn.

De 5 hyppigste tandproblemer
hos hunde og katte

 

tandboerstning_1.jpg1. Tilbageholdte mælketænder

Ligesom vi mennesker, er de første tænder dit kæledyr får mælketænder.
Tandskiftet går i gang allerede, når dit kæledyr er mellem 3 og 4 måneder og gradvist erstattes mælketænderne med blivende tænder.
Dog sker det, at mælketænderne sidder så godt fast, at de bliver siddende og derved spærrer for de blivende tænder.  Det er især mælkehjørnetænderne der kan give disse problemer!
I sådanne tilfælde er det nødvendigt at kontakte din dyrlæge for at få trukket de tilbageholdte mælketænder ud.

 

2. Tandplak

Tandplak er hvidlige, bløde belægninger på tænderne, som består af foderrester og bakterier. Foderrester på tænderne udgør et vækstmiljø for de bakterier, der er naturligt til stede i dit kæledyrs mundhule. Tandplak kan fjernes ved tandbørstning.

Se hvilke produkter du kan bruge til at forebygge plak med.

 

Tandpleje_til_katte.jpg

 

3. Tandsten

Hvis tandplak ikke fjernes ved daglig pleje af tænderne, dannes der tandsten. Tandsten er tandplak der binder kalk fra spyttet og forkalker sig på tænderne, som hårde og ru belægninger. Tandplak forkalker og sætter sig fast til tænderne som tandsten i løbet af 1 til 2 døgn. Tandsten kræver typisk fjernelse ved ultralyds-tandrensning hos din dyrlæge.

 

4. Tandkødsbetændelse (gingivitis)

Tandkødsbetændelse opstår når mundhulens immunforsvar reagerer på tandplak. Hvis tandplak ikke fjernes breder betændelsen sig ned i tandkødslommen. Hvis plakken derimod fjernes, forsvinder betændelsen. Derfor fjern plak og minimér risikoen for at udvikle tandkødsbetændelse.

 

5. Paradentose

I de tilfælde, hvor tandproblemerne ikke bliver behandlet, kan der udvikles paradentose. Paradentose er en sygdom, hvor bindevæv og knoglerne bliver ødelagt. Det medfører løse tænder og rodbetændelse og i de fleste tilfælde: Tandpine!
Selvom du måske ikke umiddelbart kan mærke noget på dit kæledyr, skal du ikke lade dig narre.
De skader paradentosen laver på bindevævet og knoglerne kan ikke repareres. Det er smertefuldt. Men grundig tandhygiejne kan holde sygdommen paradentose i skak.

 

Tandpleje_til_hunde.jpg

Sådan hjælper du din hund eller kat med tandproblemer


Du kan fjerne plakken selv.  Du fjerner plakken mest effektiv ved tandbørstning – men er det ikke muligt findes der produkter, som kan hjælpe såsom fx tyggepinde eller mundskyllevæske specielt udviklet til at fjerne plak.

Men ligesom hos os mennesker dannes, der hurtigt nyt plak, hvorfor det er vigtigt at rense tænderne dagligt.  Det giver den bedste effekt.


Læs mere: Vidste du, at du selv kan tjekke dit kæledyrs tænder?
Læs om 8 nemme råd til at komme godt i gang med tandbørstning, se videoen og lær at børste tænder og undgå de typiske fejl
 

 
 
 
 

Tilbage

Del på Facebook Del på Google Udskriv side Share on Twitter