Shaping the future of animal health
Danmark

Hudproblemer spreder sig: Flere hunde får allergi

30-07-2014 

Flere og flere hunde kradser, bider og slikker hud, pels, poter og ører. Årsagen er, at et stigende antal hunde får allergi. Faktisk er hudproblemer og infektion i huden den 2. mest hyppige årsag til dyrlægebesøg.

Flertallet af hunde kommer til dyrlæge fordi, de skal vaccineres. 
Lige i halen af dem kommer hunde med kløe, udslæt, svamp og irriterede slimhinder. Altså sygdomme og gener i hud og pels.

Hver 10. hund har allergi

virbac_dog.jpg

Det skønnes, at hver 5. hund har hudproblemer. Blandt denne gruppe vurderer man, at et stigende antal har allergi.
Nogle af de mest almindelige former for allergi er:

► Allergi over for husstøvmider og lagermider

►Loppeallergi

Allergi over for husstøvmider og lagermider hører til kategorien inhalationsallergi – også kaldet atopisk dermatitis. Atopisk dermatitis forekommer hos 10-15% af alle hunde.
Af andre allergier ses for eksempel kontaktallergi og foderallergi, som forekommer mere sjældent. 

Læs mere:
Klør det? Top 4 årsager til allergi hos hunde
Allergi: 15 hyppige allergener hos hunde

Kilder: Dven.dk
Rapport: HILL PB et al. Survey of the prevalence, diagnosis and treatment of dermatological conditions in small animals in general practice; Vet Record (2006) 158, 533-539

Hudlidelser hos hunde

  1. Allergi
  2. Cushing syndrom
  3. Hypothyroidisme
  4. Hårsækmider
  5. Knuder i huden
  6. Lopper
  7. Pelsmider
  8. Poteinfektion
  9. Skab
  10. Øregangsbetændelse
  11. Ringorm

Læs om de forskellige lidelser på dven.dk – Dansk Veterinærdermatologisk Netværk

Har min hund allergi?

Kløe er et tegn på allergi. Men der kan også være mange andre grunde til, at din hund klør sig, og som kræver behandling. Inden du kontakter din dyrlæge er det en god ide notere

  • Hvornår kløen begyndte
  • Hvor ofte din hund klør sig
  • Hvor på kroppen din hund klør sig
  • Hvad du giver af foder
  • Hvornår du sidst har behandlet for lopper

Læs mere:
3 trin: Sådan finder du ud af om din hund har allergi
Tag testen: 10 tegn på at din hund har allergi


Top 10 allergivenlige hunderacer

Kæledyr kan få allergi. Og mennesker kan få allergi af kæledyr. Mange undlader at købe hund, fordi de er allergiske over for den bløde pels. Men der er forskel på hvilke racer, der giver kløe, løbende øjne og udslæt.

De mest "allergivenlige hunde" er:

  1. Samojede
  2. Chinese Crested (Kinesisk hårløs)
  3. Basenji
  4. Italiensk Greyhound
  5. Puddel
  6. Shih Tzu
  7. Bedlington Terrier
  8. Yorkshire Terrier
  9. Schnauzer
  10. Bichon Frisé (Bomuldshund)

Læs mere: 
I love you but, Achoo!
Tag testen: Klar til hund?

 

Tilbage

Del på Facebook Del på Google Udskriv side Share on Twitter