Shaping the future of animal health
Danmark

Det sidste farvel - smertefri og hurtig aflivning af hunde og katte

Der kommer en dag, hvor det svære valg skal træffes. Nemlig at skulle sige farvel til sit elskede kæledyr.
Det er altid svært at træffe beslutningen….!
Når tiden nærmer sig ”det sidste farvel”, anbefaler vi, at du tager en god snak med din dyrlæge.

Virbac_Aflivning1.jpg

Brug din dyrlæge

Din dyrlæge kan ikke tage beslutningen. Men din dyrlæge kan råde dig til, hvornår tiden er inde til at tage det afgørende valg.


Din dyrlæge vil også tage en snak med dig, om du skal komme på klinikken med dit kæledyr, eller det vil være bedre for dit kæledyr at få det aflivet derhjemme i omgivelser, som dyret kender og føler sig tryg i.

Matildebog_NO.jpgMathildes farvel til Arthur

At sige endeligt farvel til sit elskede kæledyr med børn involveret, gør ikke situationen nemmere.
 Her kan vi hjælpe med en lille bog: ”Matildes farvel til Arthur”, som i letforståelig tekst og billeder beskriver en aflivning.  I bogen er der gode råd til hvad du skal være opmærksom på som forældre. Og ideer til, hvad du kan lave og tale om sammen med dit barn for at takle tabet af dit kæledyr.
Spørg din dyrlæge om at modtage denne bog. 

Når beslutningen er taget – hvad sker der så..?

Virbac_Aflivning3.jpg

Dyrlægen vil gøre alt for at aflivningen foregår så behageligt som muligt - for både dit kæledyr og dig.
Dit kæledyr får først en kraftig beroligende indsprøjtning, så den falder til ro og døser hen. Katte kan få forbigående kvalme, især hvis de lige har spist, men de føler først og fremmest; ingen smerte!

Når dit kæledyr er blevet tilpas afslappet vil din dyrlæge give en indsprøjtning direkte i blodåren i det ene forben. Herefter gives selve aflivningsvæsken, som er en slags sovemedicin, i så høj dosis at dit kæledyr får hjerte- og respirationsstop. Det falder simpelthen i en dyb søvn og sover stille ind. Der er ingen dramatik. Derimod kan du få sagt farvel på en stille og rolig måde.

 

Virbac_Aflivningbanner2.jpg

Hvad sker der så, når mit dyr er blevet aflivet?

Når du har sagt farvel og forlader klinikken er der flere muligheder.

  • Du kan vælge at tage dit kæledyr med hjem, og begrave den i haven. I så fald skal du sørge for at grave et hul der er minimum 50 cm dybt. Det er en god idè at sætte noget tungt ovenpå graven, en sten, krukke eller lignende, så der ikke er nogle dyr, der kommer og graver dyret op bagefter.
  • Alternativt sendes dit kæledyr til et kæledyrskrematorium, hvor de normalt bliver kremeret sammen med andre kæledyr, og asken graves ned.
  • Eller du kan få en separat kremering, hvor man kan få asken retur fra sit kæledyr i en urne. Som standard er urnen i udbrændt ler, som opløses i jorden med tiden - men der er også mulighed for at få en glaseret urne, som bedre tåler opbevaring. Og som du tilmed kan vælge at få skrevet et sidste farvel på.

Virbac_Aflivning4.jpgKISTER: 

Du kan vælge at få lagt dit kæledyr i en hvid pap-kiste, som man
enten kan tage med sig – eller som dit dyr kan ligge i på vej til krematoriet.

MINDEPERLE: 

Eller du kan få noget af asken støbt ind i en lille smykkeperle, 
kaldet en ’mindeperle’, som du kan bære på dig.

 

Euthasol (veterinærlægemiddel)

Dyreart: Hund, Kat

Type: Aflivning

Euthasol (veterinærlægemiddel) picture

Læs mere